Vejhjælp
Har du i dag kaskoforsikret din bil gennem Mondux Assurance Agentur A/S vil denne forsikring inkludere vejhjælp. Mondux Assurance Agentur A/S samarbejder med Dansk Mobilitets Service, for at give dig god og hurtig assistance.
Har du brug for assistance, skal du ringe til Dansk Mobilitets Service på:
70 777 497
her vil du kunne få hjælp 24 timer i døgnet.
Din vejhjælp inkluderer følgende:
Vejassistance
Dansk Mobilitets Service assisterer ved alle former for driftsstop, skader, ulykker eller uheld, som forhindrer køretøjets fortsatte kørsel ved egen drift samt andre former for assistance fx i forbindelse med tyveri af køretøj.
Der ydes assistance i form af hjælp på stedet og/eller transport til nærmeste værksted eller værksted efter nærmere aftale.
Dækningen inkluderer endvidere akut hjælp som fx starthjælp, fritrækning, hjulskift, udbringning af brændstof, oplukning af bildør, hjælp til akut opstået mekanisk defekt mm. Dansk Mobilitets Service prøver så vidt muligt at udbedre skaden på stedet så kørslen kan fortsætte ved egen kraft, hvis dette ikke er muligt vil Dansk Mobilitets Service transportere/bugsere køretøj samt eventuelt strandende personer (maks. 2 personer). Beløb til taxa er ikke inkluderet i dækningen.
Kræver en transport færgesejlads, bro- eller vejafgift skal forsikrede betale for dette den ene vej. Dansk Mobilitets Service betaler for beløb ud over dette.
Vejhjælp inkluderer også befordring ved opstået ildebefindende, sygdom eller tilskadekomst hos føreren under kørsel. Bilen transporteres til den forsikredes adresse eller nærmere aftalt sted.
Dansk Mobilitets Service bestræber sig på at påbegynde hjælp indenfor max. 1 time. Vil det ikke være muligt at være fremme indenfor denne frist, vil du blive kontaktet.
Assistance på abonnementsvilkår sker alene til almindeligt vedligeholdte køretøjer, som ikke bare overholder lovens krav, men som også er passet, plejet og vedligeholdt for almindelig funktionsdygtighed i hverdagen. Dokumentation for dette kan evt. forlanges inden assistancen udføres (f.eks. servicebog). Assistancer udover denne regel, eller efter 2 assistancer med samme begrundelse hver gang, gennemføres, men du modtager en faktura direkte fra Dansk Mobilitets Service herfor.
Geografisk område
Din vejhjælp dækker i hele Danmark.
Erstatningsbil
Der stilles ikke erstatningsbil til rådighed i forbindelse med driftsstop.
