Rødt og Grønt kort
Når du skal til udlandet i din bil.
Det grønne kort:
Det grønne kort er et bevis for at dit køretøj er ansvarsforsikret. I EU er det dog ikke nødvendigt at medbringe et grønt kort.Udenfor EU er der imidlertid visse lande, som stiller krav om, at man har det grønne kort med, da det er et bevis og en garanti for, at køretøjet er ansvarsforsikret, og dermed en sikkerhed for erstatning til eventuelle trafikofre i det land, man besøger.
Grønkort-kravet gør sig gældende i Tyrkiet, Serbien & Montenegro, Rumænien, Makedonien, Bulgarien og Bosnien-Hercegovina.Bemærk dog, at nogle lande ikke accepterer det grønne kort. I de tilfælde er du nødt til at tegne en ansvarsforsikring for køretøjet ved grænsen. Hvis du glemmer dette, og f.eks. har forvoldt en færdselsskade med personskade, kan du risikere at blive tilbageholdt eller måske fængslet, indtil der fra Danmark kan stilles garanti om erstatning.
Hvis du bliver involveret i et uheld i udlandet, kan du på hjemmesiden www.dfim.dk
finde adressen på vores udenlandske repræsentant i det pågældende land.Skade på dit eget køretøj, dig selv eller passagerer skal anmeldes direkte til os.
Det røde kort:
Når køretøjet er kaskoforsikret, har du automatisk en redningsforsikring. På det røde kort står der i hvilke skadesituationer der er hjælp at få, hvad hjælpen består i, samt telefonnummeret til SOS-kontoret i København. Derfor bør du medtage kortet når du kører i din bil til udlandet.
Er du alligevel kommet af sted uden det røde kort, kan du stadig få hjælp, hvis du blot ringer til alarmcentralen.
Redningsforsikringen dækker hele Europa, i det tidligere Sovjet indtil Ural samt Israel, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Iran. ( bemærk dog at redningsforsikringen ikke dækker i Danmark)
Forsikringen omfatter de personer, som rejser med køretøjet, -dog ikke blaffere.
Download Rødt kort her (PDF)
- Pdf dokumentet åbnes i nyt vindue.
SOS international A/S
Alarmcentral:
Tlf.nr. +45 70 10 50 50
Fax nr +45 70 10 50 56
SOS kan efter samråd med alarmcentralen bl.a. hjælpe med:
- Hjemtransport eller hjemkørsel af køretøjet
- Bugsering og bjærgning til nærmeste værksted eller – hvis det er billigere – udgifter til vejhjælp på stedet
- Dækning af uforudsete udgifter til hotelophold på ulykkesstedet
- Dækning af udgifter til nødvendig lokalbefordring, mens køretøjet er på værksted
- Fremskaffelse af reservedele, der ikke kan fremskaffes på stedet.
